Ny landbrugsreform deler vandene

Den skal sætte kursen for EUs landbrugsstøtte fra 2014-2020, og fødevareministeren glæder sig over, at det fremover bliver mere lukrativt for landmændene at tænke miljø og klima ind i deres produktion.

»Det er rigtig godt, at man giver EU-landene mulighed for at prioritere dyrevelfærd og miljø. Der er selvfølgelig også ting i reformen, hvor vi kunne være gået længere for at sikre en grønnere og mere markedsorienteret landbrugspolitik,« siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.

Hvor ministeren efterlyser flere grønne tiltag, går Liberal Alliance i den stik modsatte retning. Partiet mener, at landbrugsreformen er for grøn, og det kan ende med at koste arbejdspladser, forklarer fødevareordfører Mette Bock (LA).

»En idé ville være at give landmændene lov til at gøde mere, for eksempel på samme måde som i Tyskland. Det ville skabe en merproduktion på 30 milliarder kroner og 30.000 flere arbejdspladser,« siger hun i en skriftlig kommentar.

Hvis den nye landbrugsaftale bliver stemt igennem af Europa-Parlamentet, vil der fra næste år og frem til 2020 blive afsat 360 milliarder euro på EUs landbrugsbudget. Og med så svimlende store summer burde man stille større krav om miljøhensyn til landmændene, mener Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er jo støtte, ligesom man giver til arbejdsløse og alt muligt andet. Og normalt stilles der jo krav, hvis man får penge fra det offentlige. Når man giver 38 procent af EUs samlede budget til landbrugsproduktion, så må borgerne i EU også kunne stille krav til, hvad pengene bliver brugt på. Er det til en produktion, som forurener, og som ikke sørger for den tilstrækkelige dyrevelfærd? Eller skal de kunne stille krav til, at det bliver grønnere, at der kommer mere natur og en bedre balance?« spørger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, som dog også kan se små lyspunkter.

»Der er nogle små forbedringer, eksempelvis at 30 procent af støtten bliver betinget af grønne løsninger. Men det er grønne løsninger, som danske landmænd må forventes allerede at leve op til. Det handler om sædskifte, som allerede er indført i Danmark, om vedvarende græsarealer, de må både gødes og sprøjtes fremover, og så er det fem procent af arealerne, der skal tages ud, når landbruget er over 15 hektar. Og det har langt de fleste danske landbrug på den størrelse alligevel herhjemme,« uddyber hun.

I landbruget frygter man dog netop, da de danske landmænd vil blive særligt hårdt ramt af de øgede miljøkrav. Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer peger på, at kravene kan være konkurrenceforvridende.

»Vi frygter, at der nu kommer nogle generelle grønne krav, som bliver lagt oven i de krav, danske landmænd skal leve op til i forvejen. Vi har allerede nogle stramme miljøkrav i Danmark, strengere end dem, der er almindeligt gældende i EU. Vi risikerer at blive ramt på en urimelig måde,« siger formand Martin Merrild.

Dagens Gossip