Ny lov: Over 100 har søgt om at ændre køn på papiret

123 personer har søgt om at få lov til at skifte køn, siden det 1. september blev muligt at foretage et såkaldt juridisk kønsskifte. Det oplyser cpr-kontoret til Kristeligt Dagblad.

Ved et juridisk kønsskifte kan en person søge om at få tildelt et personnummer, der matcher det køn, personen oplever sig som.

Det er noget nemmere end før 1. september, hvor en kvinde, der for eksempel følte sig som en mand, skulle have en underlivsoperation for at ændre kønsstatus.

Cpr-kontoret oplyser, at de fleste ansøgninger om juridisk kønsskifte kom umiddelbart efter, at det blev muligt at søge om det ved indgangen til september, og at kontoret forventer flere ansøgninger de kommende dage.

De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod juridisk kønsskifte, og Mai Mercado, sundhedsordfører for De Konservative, er overrasket over, at cpr-kontoret har fået 123 ansøgninger på de fem dage, der er gået, siden det blev tilladt.

- Det er et meget højt tal, for det er meget få, der fik foretaget et kønsskifte inden. Jeg kan være bekymret for, om vi i virkeligheden svigter en gruppe mennesker, fordi processen går for hurtigt. Derudover er juridisk kønsskifte med til at udviske kønnene, og jeg synes, at vi skal være stolte af vores køn, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hos LGBT, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, jubler man derimod over at have fået et gammelt ønske opfyldt. Det siger Vibe Grevsen, LGBT's talsperson for transpersoner og transpolitisk arbejde.

- Det betyder rigtig meget at blive anerkendt af samfundet, for den man er. Transkønnede har tidligere oplevet mange forviklinger på grund af deres kønsudtryk, og måden de levede på i forhold til deres juridiske status, siger hun til Ritzau.

Som eksempel fortæller hun, at hun har oplevet henvendelser fra transkønnede, der er blevet beskyldt for at have lånt bøger på en anden persons sundhedskort eller har haft vanskeligheder, når de har været i kontakt med skadestuen.

12 af Det Etiske Råds 17 medlemmer bakker i hovedtræk op om juridisk kønsskifte, fordi transpersoner dermed vil kunne ændre køn uden at skulle gennemgå et "omfattende" og "irreversibelt" fysisk indgreb.

De behøver altså ikke længere få ændret underlivet, men kan nøjes med at få ændret de kønsbestemte tal i personnummeret.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV