Ny lov på vej: Du får fartbøden selv om du ikke har kørt bilen

Hvis du låner din bil ud, så er det for fremtiden nok en god idé at du tænker dig om, hvem du låner den ud til. Du risikerer nemlig at hænge på en fartbøde.

Årsagen er, at en ny lov er på vej. Den skal gøre op med, at det er politiet, der skal bevise, hvem der har kørt bilen. Det gælder for eksempel ved fartbøder.

Pengemaskine? Ti fotofælder høstede 100 mio. kroner på blot tre år

Et flertal i Folketinget er parate til at ændre reglerne. Det vil betyde, at bøden ryger direkte til ejeren af køretøjet, også selv om ejeren ikke har kørt bilen.

- Alternativet er jo, at det er som i dag, hvor det er politiet, der skal bruge tusindvis af mandetimer på at rende rundt og se, hvem er det egentlig, der har kørt i køretøjet, siger retsordfører Tom Benhke (K) til TV2 Østjylland.

Dansk Folkeparti bakker op om forslaget:

- Vi er positive over for alle forslag, der kan være med til at stoppe nogle af de her fartsyndere, siger partiets transport- og færdselsordfører Kim Christiansen.

Med et flertal i Folketinget er der gode chancer for, at forslaget bliver gennemført.

Dagens Gossip