Ny lov skal forhindre chikane i skilsmissesager

Skrevet af Morten Larsen

01/10/2015

Mest læste i dag

En ny lov skal sikre, at skilsmisser ikke længere kan trækkes i langdrag, fordi den ene part vælger at blive væk fra møderne.

Lovændringerne af Forældreansvarsloven træder i kraft i dag – og det betyder, at man nu har mødepligt til møderne i Statsforvaltningen.

De nye tiltag vækker glæde i Foreningen Far.

- En sag kan trækkes i langdrag, fordi én af partnerne er udeblevet fra møderne, og så har man været nødt til at udsætte igen og igen, siger Esben Milo Rasmussen fra Foreningen Far til DR.

Han mener, at det nye tiltag er med til at forbedre samværsforælderen vilkår, da det tidligere har været sådan, at barnet har nået at få en hverdag hos den ene forælder, mens den anden har kæmpet for samvær.

Læs også: Regeringen vil standse forældre, som chikanerer sig til forældremyndighed

Statsforvaltningen er også glade for mødepligten, der kan være med til at give en mere effektiv sagsbehandling, da muligheden for at trække sagen i langdrag efter planen bliver begrænset.

I foråret 2015 vedtog Folketinget den såkaldte chikanepakke, og ændringerne af den eksisterende forældreansvarslov er gældende fra i dag. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: