Ny luft i Dan Dryers ledelse

Det er Udenrigsministeriet, der har bedt Mandag Morgen om at finde og samle de største, danske eksportsucceser i en ny kanon, som bliver offentliggjort 4. september i år. Og det er noget, der glæder den nye administrerende direktør Susanne Friis Eden.

»Det kom da lidt som en overraskelse, men en meget glædelig overraskelse. Vi er meget glade for nomineringen, for det er jo en anerkendelse af Dan Dryers arbejde og af de mindre, men vigtige eksportfirmaer i Danmark,« siger hun.

Susanne Friis Eden har siden 1995 været økonomichef i Dan Dryer og har netop overtaget posten som administrerende direktør efter den nu 71-årige stifter af virksomheden Niels Saaby Jørgensen valgte at træde tilbage. Han vil sætte tempoet lidt ned og vil frem over følge virksomheden på sidelinjen som bestyrelsesformand.

»Det er ingen paladsrevolution det her. Det har mere været en glidende overgang, og der vil ikke komme nogen ændringer. Virksomheden skal føres videre som den solide forretning, den er,« siger Susanne Friis Eden.

Dagens Gossip