Ny måling: 20 procent ville stemme på DF

Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) og hans partifæller står helt præcist til 20,2 procent af stemmerne.

Venstre er fortsat landets største parti med 27,4 procent af stemmerne, mens Socialdemokraterne kommer ind på en tredjeplads med 17,8 procent.

»Det et meget overraskende, for det er et meget højt niveau for os. Men vi gør os ingen tanker om, at nu letter vi fra jorden. Der er to år til næste valg, og vælgerne kan flytte sig meget. I 2009 var SF større end V. Det er de ikke længere,« siger Thulsesen Dahl

Han mener, at en del af DFs fremgang skyldes tilgangen fra utilfredse S-vælgere.

»Men vi håber også, at en del af vælgerne har valgt os til på grund af vores politik. Vi står for eksempel fast på en offentlig vækst på 0,8 procent, mens S-SF er gået fra 1,4 til 0,6 procent og Venstre er gået fra 0,8 til nul,« siger Thulesen Dahl.

valgforsker Rune Stubager mener, at Socialdemokraterne står over for en vanskelig opgave, hvis det skal lykkes at hente de tidligere S-vælgere hjem fra DF og V.

»Det er lykkedes S at presse Venstre i debatten om nulvækst i den offentlige sektor, og Venstre har nu tabt omkring fem procentpoint, siden partiet toppede med 32-33 procent. Problemet for S er bare, at de utilfredse S-vælgere, som gik til Venstre, ikke vender tilbage til S, men nu vandrer videre til DF,« siger han til Metroxpress.

Dagens Gossip