Ny måling: Kvindelige vælgere strømmer tilbage til Socialdemokraterne

De kvindelige vælgere strømmer tilbage til Socialdemokraterne og rød blok, men deres mandlige modstykker foretrækker fortsat Løkke

En vælgeranalyse fra Altinget viser, at 60 procent af mændene vil stemme på blå partier, mens kvinderne - såfremt de alene skulle afgøre valget - ville give rød blok magten med en snævert flertal på 51 procent.

Det er særligt Socialdemokraterne, som igen trækker kvindelige vælgere til. For et år siden stod partiet til 21 procent af de kvindelige stemmer. Nu siger 26 procent, at de vil stemme på partiet.

Ifølge professor i statskundskab ved Stockholms Universitet Drude Dallerup er der en strukturel forklaring på, at kvinder foretrækker partier på venstrefløjen.

Til Altinget siger hun, at det handler om holdningen til den offentlige sektor blandt andet, fordi langt flere kvinder arbejder i den offentlige sektor, mens mænd i højere grad arbejder i det private.

- Og så ender det i et spørgsmål om, hvem af politikerne, der vil stå vagt om den offentlige sektor, siger Drude Dallerup.

Dagens Gossip