Ny manager planter Jores Okore på bænken

Tim Sherwood har overtaget managerposten i kriseramte Aston Villa, og den nye manager har plantet Jores Okore på bænken forud for søndagens FA Cup-kamp mod Leicester.

Okore må se Ron Vlaar og Claran Clark åbne kampen i Aston Villas centrale forslag.

Den danske forsvarsspiller er ikke den eneste, Sherwood har smidt på bænken.

Hele fem ændringer har Sherwood foretaget i forhold til det hold, der tirsdag tabte 0-2 til Hull i Premier League.

Det var efter det nederlag, Paul Lambert blev fyret som manager i Villa, hvorefter Sherwood blev hentet ind som ny manager.

Okore har været med fra start i årets otte første kampe for Aston Villa.

Spørgsmålet er så, om Sherwood vil spare spillere, fordi ligaen har klar førsteprioritet, eller om han vurderer, at andre er stærkere end Okore.

Aston Villa ligger tredjesidst i Premier League, hvor Leicester ligger sidst.

Søndag kæmper de to mandskaber om en plads i kvartfinalen i den store pokalturnering - FA Cuppen. Kampen fløjtes i gang klokken 13.30.

/ritzau/

Dagens Gossip