Ny medicin kan banke brystkræft helt i bund

Skrevet af Christina Ledertoug

07/06/2016

Dagens topnyheder

I et nyt studie hævder forskere at have fundet brystkræftens ’akilleshæl, som vil kunne stoppe sygdommen. Det skriver den britiske avis The Mirror.

Ifølge studiet er det angiveligt lykkedes for forskerne at kaste lys over, hvorfor brystkræft kan vende tilbage flere år efter, at kvinder ellers er blevet erklæret rask

Og med den nye teknik håber man altså på at kunne stoppe sygdommen i nogensinde at vende tilbage.

Ifølge avisen opdagede forskerne, at kræftceller kan ligge i dvale i årevis selvom medicinen har slået receptorerne ihjel men ikke selve cellen.

Fordi selve cellen ikke dræbes, kan den således vende tilbage når som helst. På overfladen indeholder cellerne høje niveauer af receptoren HER2, hvilket fører til ukontrolleret vækst.

Læs også:Gennembrud i kræftforskning: Forskere tættere på en kræft-vaccine

HER2 er en type af protein, der findes i alle kroppens celler, men i visse typer af kræft er niveauerne usædvanligt høje.

HER2 bruger flere signalveje på samme tid til at informere cancercellen om, at den skal vokse og dele sig.

I øjeblikket blokkere de antistoffer, som er tilgængelige på markedet, kun en af disse signalveje, mens andre forbliver aktive.

Men nu mener forskerne altså, at de har udviklet en metode til at lukke ned for alle signalveje ved at bruge en proteinmasse, der binder sig til HER2, og ændrer dens struktur.

Denne ’receptor-binding’ forhindrer således enhver vækst i signalvejene, hvilket til sidst vil føre til, at kræftcellen dør.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: