Ny nedtur for Ajax: Andet nederlag i træk

Skrevet af admin

31/08/2014

Mest læste i dag

Nicolai Boilesen og Lasse Schöne var med fra start for Ajax, som søndag på udebane indkasserede et 0-2-nederlag ude til Groningen i Æresdivisionen.

Dermed har Ajax tabt to ligakampe i træk, hvilket ikke sker så tit for de regerende hollandske mestre.

I sidste weekend tabte Ajax med 1-3 til ærkerivalen PSV Eindhoven, som også topper rækken med maksimumpoint efter fire kampe - altså 12 af slagsen. Ajax er hægtet en anelse af her tidligt i sæsonen med blot seks point for fire kampe.

Venstre back Boilesen spillede hele kampen for Ajax mod Groningen og blev noteret for et gult kort i første halvleg.

Playmaker Schöne, som har fået en ganske fin personlig åbning på sæsonen, blev udskiftet i det 72. minut. Den tidligere AaB'er Lucas Andersen blev på bænken for Ajax i hele opgøret.

/ritzau/