Ny Nissan Micra markerer 30 års jubilæum

Nissan Micra kan i år fejre sit 30 år´s jubilæum. Seneste skud på stammen er den populære Micra ELLE kampagnemodel, der blev lanceret i november sidste år.

- Mange kvinder nærmer sig deres 30 år´s fødselsdag med en smule frygt. Micra indtager denne milepæl med stolthed. Faktum er, at Micra er den ideelle partner til kørsel i storbyen. Vel at mærke hvis man har hang god kørekomfort og masser af komfortabelt, brugervenligt ekstraudstyr, siger Geraldine Ingham, Chief Marketing Manager for Nissan i Europa.

Micra er udstyret med en 1.2 liters benzinmotor med to forskellige ydelser. En med 80hk samt en kompressor udgave med 98hk. Begge med et emissions-niveau der er lavt nok til at kvalificere sig til Nissan's ‘Pure Drive' mærke, som kun bliver givet til de mest miljøvenlige biler i Nissan's sortiment. Samme motor er også tilgængelig med CVT gearkasse. Micra fås fra 104.990 kroner.

0-6 millioner på 30 år

Micra kom første gang til Europa i 1983. Siden da er der fremstillet mere end seks millioner eksemplarer på verdensplan.

Over de sidste tre årtier har Micra sat sit tydelige fingeraftryk i minibil-segmentet. Og i 1993 blev den, som den første Japanske bilmodel, kåret som vinder af den yderst eftertragtede European Car of the Year pris.

Læs flere nyheder om biler her

Den første udgave (kendt internt som K10) blev lanceret i Japan sent i 1982. Den ankom til Europa i starten af 1983. Den blev erstattet i 1992 af Car of the year-vinderen (K11).

Som dens forgænger, holdt K11 i et helt årti, indtil den blev erstattet i 2002 af K12. Den tredje generation Micra. Denne udgave blev produceret i både en tre og fem-dørs udgave og som coupé/convertible med et sammenfoldeligt metal tag, kaldet Micra C+C.

Den nuværende model, fjerde generation, K13 blev introduceret i 2010 som en ægte global bil. Den er bygget i fire forskellige lande: Thailand, Mexico, Kina samt Indien. Og Indien leverer biler til det europæiske marked. Micra sælges idag stadig i 56 lande på verdensplan.

Nedenunder kan du se Nissan Micra's udvikling gennem 30 år. Du skal blot klikke på billederne.....

Dagens Gossip