Ny og diskret klub i København tilbyder eget knaldeværelse

Det drejer sig om natklubben Molly, der åbner i Store Strandstræde 14 - ikke langt fra Kongens Nytorv.

Natklub, tænker du måske? Ja, men noget anderledes end det man ellers kender i byen.

- Molly er en ny medlemsklub i det indre København, og har til formål at skabe en helt særlig synergi mellem de besøgende gæster og musikken. Det skal ske ved hele tiden at teste og mærke sit publikum, prøve grænser af, for til sidst at stille sig selv spørgsmålet om, hvad der egentlig er tilladt i dagens Danmark, i en tid, hvor alle snakker om energikrise og lykkepiller?

Sådan lyder natklubbens egen beskrivelse af det nye in-sted.

- Jeg vil skabe den vildeste og mest grænseoverskridende fest – en fest, hvor Københavnerne glemmer hverdagens tomrum og slipper samvittigheden løs og bare lader sig rive med af stemningen og det univers, vi prøver at skabe, siger Anthon Louis, der er partner og stifter af Molly.

Mantraet for klubben er, i følge Anthon, at man kan holde en fest uden lokaler, uden sprut og uden lyd og lys, men man kan ikke holde en fest uden mennesker og menneskene får vi kun, hvis vi har noget andet at tilbyde end andre klubber.

- Individet er i fokus på Molly – det er stedet for folk, der ikke tåler dagslys og som gerne vil kunne være i fred, uden alt for meget bevågenhed. Hertil har vi lavet et hotelværelse, hvor folk kan leje sig ind, hvis de har brug at være i fred, ikke magter turen hjem, eller bare vil have alene tid med en hemmelig elskerinde.

Altså et egentligt knaldeværelse, hvis nogle af gæsterne skulle ønske det.

- Udover dette har vi fået lavet vores helt egen kiosk midt på klubben, hvor man kan proviantere på lidt utraditionel vis, hedder det sig.

Dagens Gossip