Ny opdagelse: Bamsekatten er verdens nyeste pattedyr

Olinguitoen har ellers været udstillet på museer og i zoologiske haver i årevis - bare uden man vidste det. Den er nemlig blevet forvekslet med den nære slægtning, olingoen.

Det skriver telegraph.co.uk.

Det var først, da forskere på Smithsonian Institute i Washington i USA ville gennemgå deres samling af olingoer. Her fandt de ud af, at nogle af dyrene skilte sig ud. De havde mindre hoveder og tænder, deres halse var tykkere, og deres pels mere ulden.

Forskerne rejste til den sydamerikanske regnskov for at undersøge, om det hidtil ukendte dyr stadig eksisterede i det fri. Og det gjorde den.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Kristofer Helgen, der er kurator for pattedyr på Smithsonian Institute, har en forklaring på, hvorfor det har taget videnskaben så lang tid at opdage olinguitoen.

- Som så mange andre dyr i regnskoven kommer den kun ud om natten. Det er vådt, det er mørkt, det er indhyllet i skyer, det er svært at finde disse dyr, siger han.

Olinguitoen spiser insekter og frugter, især figener. Den lever i træer og får kun en unge ad gangen. Den bor højere oppe i Andes-bjergene end sin fætter olingoen i et område fra det centrale Colombia til det vestlige Ecuador.

- Opdagelsen af olinguitoen viser os, at verden endnu ikke er helt udforsket, dens mest basale hemmeligheder er endnu ikke afsløret, siger Kristofer Helgen.

- Hvilke andre overraskelser venter os mon? spørger han.

Dagens Gossip