Ny pille gør dig hurtigere ædru

Skrevet af Michael Lauritsen

18/02/2013

Dagens topnyheder

Der er godt nyt til dem, der godt kan lide at få en lille tår.

Efter en række forsøg er det lykkedes forskere at finde et nanostof, der kan få promillen til at falde.

Forsøgene er udført på mus på niversity of Southern California. Forskerne fandt, at alkoholpromillen faldt betydeligt, når man indsprøjtede to enzymer.


Det er den videnskabelige journal, Nature Nanotechnology, der beskriver processen.

Af artiklen fremgår det, at videnskabsfolk på sigt håber at kunne udvikle en pille, der kan bruges til behandling af alkoholforgiftninger eller som forebygning mod de skadelige virkninger, som særligt alkoholikere er udsat for.

Om det så også betyder, at man på et tidspunkt kan få pillen i en byturs-udgave, melder historien ikke noget om.