Ny profil: Brøndby henter angriberen Ariel Núñez i Paraguay

Det er fodboldsitet 90minutter.dk, der oplyser at Ariel Núñez senere i dag bliver ny Brøndby-spiller.

Ifølge kilder i Brøndby bliver han præsenteret fredag og får formentlig nummer 10, skriver sitet.

Den 25-årige angriber skifter øjeblikkeligt til den københavnske vestegnsklub, og allerede i næste uge skal han med truppen på træningstur til Tyrkiet.

Ariel Núñez er 174 centimeter høj, og hvis han får nummer 10, så bliver det et nummer han overtager efter Martin Bernburg, der netop har indstillet sin karriere.

Den nye angriber ventes at få en kontrakt på fire år i Brøndby, men det er ikke oplyst hvad klubben betaler for ham.

Her kan du se Brøndsbys nye angriber score i en landskamp mellem Tyskland og Paraguay:

Dagens Gossip