Ny prognose: Sådan rammer stormen Danmark torsdag

Det er et stormlavtryk, der torsdag vil bevæge ind over Danmark, oplyser DMI.

Som altid i den slags situationer er det svært præcist at forudsige hvad der vil ske, men det ligger fast at vi får meget kraftigt blæsevejr med vindstød op til orkanstyrke.

Torsdagen starter med lidt solskin mange steder, men det afløses af et regnvejr, der trækker ind over Danmark fra vest.

Dagen vil starte blæsende med en frisk vind til kuling, men om eftermiddagen tager vinden til. Her kan vi komme op på en hård kuling med endnu kraftige vindstød.

Og som sædvanligt med vinterstormene fra vest, så er det selvfølgelig langs den yske vestkyst det bliver værst.

Her vil sydvesten-vinden nå op på en egentlig storm, og vindstødene kan altså her nå orkanstyrke på udsatte steder.

I løbet af aftenen og natten drejer vinden så over i en mere vestlig og nordvestlig retning, og her tager den faktisk yderligere til. Ved Vestkysten kan mddelvinden nå op på stærk storm - fortsat med vindstød af orkanstyrke.

Temperaturen falder natten til fredag til ned mellem frysepunktet og tre graders varme.

Og fredag starter fortsat meget blæsende, men dog ikke så slemt som torsdag. Op til en hård kuling, der i løbet af fredagen aftager lidt mere.

Der kan her komme lokale slud- eller snebyger, og temperaturen holder sig mellem en og fem graders varme, mens den natten til lørdag kan falde til ned under frysepunktet.

Så vi skal forberede os på en meget blæsende torsdag, hvor der altså er udsigt til at et stormvejr vil passere Danmark.

Dagens Gossip