Ny rapport afslører: Mænd føler sig truet af intelligente kvinder

Skrevet af Ane Sørensen

20/10/2015

Dagens topnyheder

Hvad angår dating, så har mange mænd det en lille smule anstrengt med kvinder, der er intelligente.

Det viser en ny rapport skrevet af amerikanske forskere.

Forskerne hævder ifølge Mic, at selvom mænd godt kan lide idéen om at date intelligente kvinder, foretrækker de fleste faktisk en kvinde, der er mindre intelligent, end de selv er.

Læs mere: Hvem er mest intelligente? Katte- eller hundemennesker?

Forskerne, som er fra tre amerikanske universiteter - University of Buffalo, California Lutheran University og University of Texas - har gennemført flere undersøgelser med 105 mandlige deltagere, der svarede på spørgsmål om, hvad de finder tiltrækkende hos kvinder.

- Mænd er tiltrukket af kvinder, der klogere end dem, når de er på afstand. Men når hun er tæt på og udkonkurrerer ham på det intellektuelle plan, finder manden hende mindre tiltrækkende, siger Lora Park, som er hovedforfatter af rapporten.

- Indledende undersøgelser antyder, at det skyldes, at mænd føler sig mere truet - i kraft af at føle sig mindre maskuline - hvis kvinden udkonkurrerer dem, når hun er tæt på, siger Lora Park.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: