Ny rekord: Markedet bugner af sommerhuse

Der er masser af sommerhuse at vælge blandt i Danmark. I alt 13.162 fritidshuse står til salg hos mæglerne, viser de seneste tal fra Realkreditrådet. Og i takt med det store udbud, så er priserne sat ned med 2,1 pct. i forhold til maj og med 3,1 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

»I det hele taget vidner dagens sommerhustal om, at de mildere vinde endnu ikke er nået her ud,« konkluderer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard.

Udbuddet slår nu rekord, efter antallet af sommerhuse til salg er vokset gennem de seneste knap 10 år, som Realkreditrådets statistik dækker. Lone Kjærgaard oplyser, at der nu er flere end fire gange så mange sommerhuse til salg som i juni 2004.

»Og da udbudspriserne fortsat sættes ned, vidner dagens tal alt i alt om et marked, hvor salget fortsat går meget trægt,« vurderer Lone Kjærgaard.Der er dog et enkelt lyspunkt på sommerhusmarkedet, påpeger Liselotte Ravn Bærentzen, seniorøkonom i Realkredit Danmark. Udbudstiden på fritidshuse er faldet med 6,til, at det i juni tog 393 dage i gennemsnit at sælge et sommerhus - eller at sælgeren gav op.

»Selvom det fortsat er sælgere af fritidshuse, der skal væbne sig med størst tålmodighed, når de sætter deres bolig til salg, er udbudstiden for fritidshuse faldet med 71 dage siden årsskiftet. Dette forholdsvise store fald skal ses i lyset af, at udbudstider for fritidshuse variere meget fra vinter- til sommerhalvåret, og den største del af faldet kan dermed tilskrives sæsonudsving. Vi skal dog tilbage til november 2011, før vi sidst så en udbudstid på sommerhuse, der var under 400 dage,« skriver Liselotte Ravn Bærentzen i en kommentar.

Lone Kjærgaard vurderer, at sommerhusmarkedet også vil komme op i gear - men først når lejligheds- og husmarkedet er tilbage i form.

»Der er ikke noget underligt i, at sommerhusmarkedet vil være det sidste til at rejse sig igen. Der skal være bedre takter på ejerlejligheds- og parcelhusmarkedet, før det bliver sommerhusmarkedets tur. Vi danskere skal føle, at økonomien er god i ejerlejligheden eller i villaen, før tankerne vil begynde at kredse om sommerhus,» mener hun.

Renteniveauerne er ikke det, der bremser bolighandlerne. Ifølge Nordea boligøkonom Lise Nytoft Bergmann er der udsigt til forsat meget lave renter på trods af små rentestigninger, der har bragt fastforrentede lån til 3,5 procent i spil på bekostning af lån til 3 procent.

Nordeas anbefaling i skrivende stund tilboligejere, som vil have fast rente, er et lån med en rente på 3 pct, og 3,5 pct, hvis de ønsker afdragsfrihed.

»I begge tilfælde skal de dog være opmærksom på, at der i øjeblikket er alternativer, og at disse kan være bedre afhængig af tidshorisont og renteforventninger. Forventer man således pænt stigende renter vil et afdragsfrit 3 pct. lån være bedre end 3,5 pct. lånet, som følge af lånets højere kursfølsomhed, ligesom et 3,5 pct med afdrag kan være bedre end et 3 pct lån, hvis man har en kort tidshorisont i sin bolig og ikke forventer stigende renter,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.

Hendes samlede prognose for et lån på en million kr. ved de kommende rentetilpasninger er:

F1-lån ydelse efter skat: 3.310 kr. med afdrag; 840 kr. uden F3-lån ydelse efter skat: 3.320 kr. med afdrag og 910 kr. udenF5-lån ydelse efter skat: 3.450 kr. med afdrag og 1.260 kr. udenFast rente: 3.980 kr. med afdrag og 2.520 kr. uden

 

Dagens Gossip

Dagens TV