Ny rockerklub: Brian Sandberg er blot en ven

Skrevet af Elo Christoffersen

19/09/2013

Dagens topnyheder

Den hollandske rockerklub Saturdarah MC har nu sendt sin første officielle udtalelse om dens danske afdeling, skriver BT.

Klubben kan fortælle, at rygterne om at rockeren Brian Sandberg skulle have tilknytning til Saturdarah MC er usande.

Ifølge BT vil rockerklubben formentlig få base på Sjælland.

Læs også: Hollandsk rockerklub på vej til Danmark

I den officielle udtalelse skriver klubben:

Satudarah Danmark er en multikulturel klub, hvor alle er velkomne uanset race eller religion.

Satudarah Danmark er en selvstændig klub, der ikke tager ansvar for, eller forholder sig til hvad andre MC-klubber i Danmark foretager sig, eller står for. Satudarah Danmark er på den måde helt neutral i forhold til andre MC-klubber i Danmark.

Satudarah Danmark er ikke i opposition til, endsige fjender eller uvenner med andre MC-klubber i Danmark, og ønsker ikke at være det. Dette finder vi vigtigt at fastslå, idet medierne i den seneste tid har beskrevet os som værende i modsætning til HA, hvilket vi på det bestemteste skal benægte.

Satudarah Danmark respekterer andre MC-klubber, som det de er og står for, og forventer, at de på samme måde respekterer Satudarah Danmark.

Satudarah Danmark kan dementere rygtet om, at Brian Sandberg er medlem af Satudarah Danmark, eller er på vej til at blive det. At Brian Sandberg har personlige bekendtskaber med enkelte medlemmer i Satudarah Danmark, ændrer intet herved.

Satudarah Danmark er bekendt med, at Brian Sandberg er medlem i Bandidos MC Danmark.