Ny rustvogn på kørebanen: Skal din sidste rejse foregå sådan her?

En sådan lydkulisse kan snart opleves ved landets kapeller og kirker, hvorfra den afdøde vil begive sig ud på deres sidste rejse i en sidevogn på en motorcykel. 

- En begravelse er en meget personlig ting, og derfor skal folk også have lov til at arrangere det som de vil, siger direktør for MC Begravelser, Jesper Lund, til Dagens.dk.

I næste uge vil den fynske virksomhed præsentere den helt ny form for rustvognskørsel - en motorcykel med sidevogn med plads til en kiste.

Læs også: Fynsk præst tror ikke på Jesu genopstandelse

- Der er 150.000 indregistrerede motorcykler her i landet. Mange mennesker har motorcykler som en stor del af deres liv, og derfor skal de også have mulighed for en allersidste tur på motorcykel, siger Jesper Lund.

Den tohjulede rustvogn med sidevogn er skabt af den fynske karosseribygger Mogens Torpsgaard.

Motorcyklen vejer intet mindre end 750 kilo, og derfor kræver den unikke maskine særlig træning at manøvrere rundt med.

- Vi har været ude på køretekniskanlæg for at øve os i at køre den, siger Jesper Lund, der selv i MC-entusiast.

Konservativ branche
I England har man i flere år tilbudt rustvognskørsel på motorcykel, og at muligheden først kommer til Danmark nu er ifølge Jesper Lund et udtryk for en konservativ bedemandsbranche.

Jesper Lund er også overbevidst om, at nogle præster vil slå syv kors for sig, når kisten med den afdøde triller væk fra kirken i motorcyklens sidevogn.

- Men præsten blander sig heller ikke i, om en traditionel rustvogn er en gammel Volvo eller en helt ny Mercedes, siger Jesper Lund.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip