Ny sag om fusk i jysk bank

Bagmandspolitiet har tidligere rejst sigtelser mod Vestjysk Bank og Sparekassen Himmerland i en sag om kursmanipulation med hinandens aktier, og den nye sag skriver sig ind i en række kendte sager vedrørende Ebh Bank, Morsø Sparekasse, Sparekassen Kronjylland, Dexia og Aarhus Lokalbank.

»Jeg synes, at det er påfaldende, hvor mange særligt jyske banker vi har modtaget anmeldelser fra Finanstilsynet om,« siger Hans Fogtdal til Morgenavisen Jylland-Posten.

Ifølge Hans Fogtdal er det ikke muligt at sige noget om, hvornår bagmandspolitiet forventer at tage stilling til, om der skal rejses sigtelser i den nye sag, da det er en relativt ny anmeldelse, som vil blive håndteret, »så snart det er muligt«.

Ifølge professor Caspar Rose fra CBS er sagerne om bankers kursmanipulation efterdønninger af finanskrisen.

»Bankernes aktier har været under pres, og så er der nogle, der kan blive fristet til at holde kursen kunstigt i vejret, men det er altså ulovligt,« siger han.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Da der tidligere på året faldt dom i byretten i sagen om Ebh Bank og Sparekassen Himmerland, endte den med fængselsstraffe på henholdsvis tre og fem måneder, der er anket til landsretten.

Sparekassen Himmerland og Vestjysk Bank er under mistanke for at have indgået en aftale om at købe op i hinandens aktier omkring september 2008.

Ifølge de foreløbige undersøgelser var det kun Sparekassen Himmerlands aktier, der blev handlet op i kurs, skriver avisen.

Vestjysk Banks tidligere direktør Frank Kristensen, der er sigtet i sagen, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten:

»Jeg kan slet ikke genkende, at vi har medvirket til kursmanipulation«.

Dagens Gossip