Ny skade sender Zimling ud i tre uger

Den danske midtbaneslider blev først klar til at spille mod Armenien, fordi han stadig var meldt skadet, da Danmark spillede mod Malta om fredagen. Men mod Armenien nåede Zimling kun at spille de første 45 minutter, inden han kort før pausen måtte forlade banen med en skade til fordel for AGFs Casper Sloth.

Tilbage i Tyskland har lægerne konstateret, at danskeren har fået en fiberskade i den højre lægmuskel, og ifølge Bundesliga-klubbens officielle hjemmeside forventer man ikke, at han er til rådighed de næste tre uger.

Danmark møder næste gang Italien den 11. oktober i Parken, så her kan Zimling akkurat nå at være tilbage igen.

Dagens Gossip