Ny skat får vognmænd til at true med udflagning

»Det her svarer til at skræmme en af vores større industrivirksomheder ud af landet,« siger administrerende direktør Jacob Chr. Nielsen i organisationen ITD til avisen.

Han bakkes op af både DI Transport og vognmandsforeningen DTL.

I DI Transport mener branchedirektør Michael Svane, at de nye skatteregler er et fejlskud fra regeringen, som forsøger at redde danske arbejdspladser ved at forbedre de danske virksomheders konkurrencevilkår.

»Her får vi lige pludselig at vide, at fuldstændig normale dispositioner, som der er rigtig mange hundrede af hver eneste dag, skal beskattes,« siger han.

Mens de Radikales skatteordfører, Nadeem Faroog (R), er lydhør over for vognmændenes klager, er der ingen trøstende ord at hente hos skatteminister Holger K. Nielsen (SF). Han oplyser til Børsen i en skriftlig kommentar, at de nye skatteregler for ham udelukkende handler om at komme social dumping til livs.

»Reglerne er netop tænkt som et værn mod omgåelse af dansk beskatning i de tilfælde, hvor en dansk virksomhed anvender udenlandsk arbejdskraft,« skriver han.

De nye regler for arbejdsudleje, som det hedder, gælder, hvis man som dansk virksomhed entrerer med udenlandske virksomheder, der udfører opgaver.

Dagens Gossip