Ny Skoda Octavia Combi introduceres i weekenden

Den helt nye Skoda Octavia Combi er den mest rummelige familiebil i sin klasse, og har opnået de eftertragtede fem stjerner i Euro NCAP kollisionstesten og har 9 airbags som standard. Octavia Combi introduceres hos alle Skoda-forhandlerne i weekenden 15.-16. juni.

Octavia fås med et bredt modelprogram, der tilbyder kunderne fire forskellige benzinmotorer og tre forskellige dieselmotorer. Alle motorer bortset fra 1.2 TSI 86 hk benytter sig af GreenTec teknologien med eksempelvis start/stop system og genvinding af bremseenergien, der forbedrer brændstoføkonomien og reducerer CO2 udslippet.

Bilen fås med Amundsen+ navigation med en 5,8” farve touch skærm, der har opkobling af mobiltelefonen til Bluetooth. Det mest avancerede infotainment system til den nye Octavia er Columbus, der er baseret på en 8” farve touch skærm med 3D navigation, DVD afspiller og en harddisk på 64GB. Begge systemer er med touch screen, hvor man kan bladre gennem menuen.

Rummelighed

Den nye Octavia er bygget på den koncernfælles MQB platform, der har gjort det muligt for Skoda's ingeniører at arbejde med den indvendige del i den nye generation Octavia, så den nyeste model er rummelig som aldrig før. Det betyder endnu mere plads til både fører og passagerer, og et af klassens største bagagerum rummer nu helt op til 610 liter og 1.740 liter med nedfældede bagsæder.

Smarte løsninger

Octavia rummer en lang række smarte løsninger, der gør det nemmere for ejerne i hverdagen. Eksempelvis isskraberen, der er placeret på indersiden af tankdækslet, så man slipper for at få sne og is på sæderne, når man åbner dørene for at få fat i isskraberen i handskerummet. Endvidere kan man få en affaldsposeholder til lommen i fordørene til alskens småaffald. En forhøjet bagagerumsbund, der gemmer alle småtingene og giver en ergonomisk læssehøjde kan fås som ekstraudstyr, og en måtte til bagagerummet, der har gummibelægning på bagsiden til eksempelvis haveaffald, er også en praktisk mulighed.

Der kører i dag 37.000 Octavia på de danske veje. Octavia, som er en af de mest populære familiebiler i mellemklassen, blev kåret som Årets Bil i Danmark i 1997. Den nye Octavia Combi introduceres hos alle Sskoda-forhandlerne 15.-16. juni.

Dagens Gossip