Ny stemme i hundeslagsmålet: Gruppe kæmper for hundeloven

Schæferhunden Thor som blev bortført. Fido som blev aflivet, efter ejeren selv havde oplyst, den var en amstaff-blanding. Resterne af en død hund sendt til fødevareministeren. Debatten om hundeloven har i mange måneder været udsat for voldsom kritik gennem en række enkeltsager.

Men nu går en gruppe på Facebook ind i hundeslagsmålet til kamp FOR den nye hundelov. Gruppen "Bevar den nye hundelov" har netop rundet 700 likes.

"Den nye hundelov skal revideres i år, og vi er en gruppe der gerne vil udtrykke vores ønske om at hundeloven bliver bevaret som den er nu. Det fungerer fint med et raceforbud og vi oplever et tydeligt fald i antallet af muskelhunde på gader og stræder og vi føler os mere trygge i dagligdagen," lyder det i gruppens beskrivelse.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Men der er dog også ting i hundeloven, som man ønsker ændret. Det drejer sig om reglerne om skambidning, som hunden Thor blandt andet er dømt efter.

- Kort fortalt, så ønsker gruppen en revision af skambidningsparagraffen og en bevarelse af resten af hundeloven. Vi er varme fortalere for raceforbuddet og for den omvendte bevisbyrde, men ønsker selvfølgelig en mere retfærdig og klar vurdering af skambidningssagerne hvilket nødvendiggør en omformulering/revision af skambidningsparagraffen!! Dette er hvad vi arbejder for både her på fb og i den virkelige verden, skriver Lotte Skriver, som er administrator for gruppen.

Der er tale om en lukket gruppen, hvor man skal anmode om medlemskab. Ifølge flere medier, skulle initiativtagerne tidligere have stået bag gruppen "Forbyd kamphunde i DK" som i 2010 havde mere end 40.000 medlemmer. 

Dagens Gossip

Dagens TV