Ny stjernespiller var ikke Brøndbys førstevalg

Argentineren var dog ikke Brøndbys førstevalg til at forstærke offensiven i sommerens transfervindue, fortæller sportschef i den københavnske vestegnsklub, Per Rud.

- Alexander stod på vores ønskeliste meget tidligt, men vi valgte at gå efter Emil Larsen, netop fordi han er dansker. Det er ligesom for at sige, at vi er en dansk klub, og det er et forsøg på at samle danske spillere. Det kan bare ikke altid lade sig gøre. Kunsten er så, at dem, man henter ude fra, skal være gode, siger Per Rud til bt.dk.

Emil Larsen bestod ikke lægetjekket i Brøndby, hvilket der blev skrevet vidt og bredt om i det danske mediebillede, da OB-spilleren stod uforstående tilbage over risikovurderingen af hans knæ. Brøndby gik derefter målrettet efter Szymanowski.

Per Rud havde holdt flere møder med Szymanowski og konstaterede hurtigt, at hans engelsk-kundskaber ikke var prangende, og at der ville være en sprogbarriere, hvis han kom til Brøndby. Derfor var det meget inde i overvejelserne, da man besluttede sig for at hente argentineren.

Også med en anden af Brøndbys nyerhvervelser, makedoneren Ferhan Hasani, har der været lidt start-vanskeligheder.

- Vi har altid sagt, at vi er en dansk klub, og vi har en forventning om at tale dansk her i klubben. Vi har dog taget det store arrangement op for at få det til at fungere. Begge to går til sprogundervisning og har tolke omkring sig. Hasani kan godt både forstå engelsk og tysk, men har svært ved at kommunikere. Det er ikke så stort et problem med ham. Det er en støre udfordring med Szymanowski, siger Per Rud.

Brøndbys Riza Durmisi har blandt andet hjulpet Hasani, da de begge kommer fra Balkan-området. Men der har også været tolk med både på træningsbanen og til kampen søndag, hvor man så, at Szymanowski var ude at få hjælp med kommunikationen på sidelinjen. 

Per Rud er dog ganske tilfreds med de to nye spilleres debut mod OB, hvor Ferhan Hasani blev matchvinder.

- De kom med godt engagement, så det var positivt, men det havde jeg også forventet, siger sportsdirektøren. 

Dagens Gossip