Ny storkontrol: Trafikken er igen standset på Fyn

Trafikken er endnu en gang stoppet på Den Fynske Motorvej, for at politiet i samarbejde med en række myndigheder kan lave en kæmperazzia.

Under formiddagens aktion blev 1.586 personbiler, varebiler og motorcykler kontrolleret ved rastepladsen Kildebjerg Nord, mens 125 busser og lastbiler blev tjekket ved rasteplads Rønnebjerg Syd.

Nu er man igang igen, men politiet vil ikke oplyse, hvor på strækningen det foregår.

Den store kontrolaktion på den stærkt trafikerede motorvejsstrækning betyder risiko for kødannelser. Derfor vil der under hele aktionen være politifolk til stede for at regulere trafikken. Desuden vil Fyns Politi løbende informere på Twitter om aktionen og desuden være i kontakt med Vejdirektoratet og DR Fyns trafikradio for at informere om trafikken.

Resultatet fra den første razzia var:

Rønninge Syd: 1.586 personbiler, varebiler og motorcykler blev kontrolleret, hvilket udløste 36 færdselssager.
1 sag om vægtafgift
2 synssager
11 sager om fejl og mangler
2 køre- hviletidssager
5 sager om kørsel uden førerret – den ene bilist fik beslaglagt sin bil
10 bilister havde ikke medbragt deres kørekort
2 sager om kørsel i frakendelsestiden
1 sag om kørsel trods kørselsforbud
2 sager om spritbilister

SKAT fandt to sager om manglende afgifter – en autocamper havde ikke betalt afgift, mens en varebil var bygget om til autocamper uden det var registreret.

Fødevarestyrelsen konfiskerede en lastbil, hvor chaufføren ikke kunne redegøre for sine varer. Desuden fik fem bilister advarsler for den måde, de transporterede fødevarer på.
Desuden var fogeden på arbejde og inddrog 17.000 kroner hos en mand, der blev stoppet.

Kildebjerg Nord: I alt 125 busser og lastbiler blev kontrolleret - heraf 45 udenlandske.
Der blev fundet 78 forseelser hos 38 tunge køretøjer – heraf 16 udenlandske.
6 køretøjer skal indkaldes til syn

Dagens Gossip