Ny succes til Garmin i Romandiet Rundt

Selvfølgelig er intet sikkert, men det virker som et tegn på en cykelsport med stadig mindre doping i blodet, når Garmin-rytterne vinder løbene.

Navarsdauskas vandt spurten på 2. etape af Romandiet Rundt efter en lang spurt, hvor han lige akkurat afviste italienske Enrico Gasparotto fra Astana-holdet og belgieren Gianni Meersman fra Brian Holms Omega Pharma-Quick Step hold.

Sammenlagt skete der ingen ændringer blandt de bedste. Chris Froome fra Sky-mandskabet fører stadig foran Andrew Talansky, Garmin-Sharp.

I Tour of Turkey var danske Christopher Juul-Jensen fra Saxo-Tinkoff ude i et længere udbrud, men han måtte slippe, da de andre udbrydere begyndte at angribe. Etapen endte i en massespurt, hvor Andre Greipel var hurtigst. Natnael Berhane fra Europcar fører fortsat det tyrkiske etapeløb.

Dagens Gossip