Ny teknik bragte ham tilbage: Mand var død i 40 minutter

Skrevet af Michael Lauritsen

14/05/2013

Mest læste i dag

39-årige Colin Fiedler fra Victoria i Australien priser sig lykkelig over, at han er i live. Efter at have været klinisk død i 40 minutter efter et hjertestop, blev han bragt tilbage til livet ved hjælp af nye teknikker.

Det skriver Herald Sun.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

- Jeg er så taknemmelig. Mere end jeg kan beskrive med ord, siger han til avisen.

Rent faktisk er Colin Fiedler en af tre hjertepatienter, som er blevet genoplivet på The Alfred Hospital i Melbourne efter at have været død mellem 40 og 60 minutter.

Hospitalet er i øjeblikket i færd med at afprøve en maskine, som giver automatisk hjertemassage, og en bærbar hjerte-lunge-maskine, som ilter blodet og sørger for, at det løber gennem hjernen og de vitale organer.

I alt er syv patienter med hjertestop blevet behandlet med de to teknikker. Teknikker, som kun findes på The Alfred hospital.

Maskinerne betyder, at lægerne kan diagnosticere og behandle, mens blodet bliver iltet og flyder gennem kroppen. På den måde mindskes risikoen for varrige mén efter et hjerteanfald.