Ny uddannelse skal fænge hos skoletrætte unge

Regeringen fastslog allerede i regeringsgrundlaget, at en skræddersyet fleksuddannelse var på vej, og efter et langt tilløb ligger rammerne nu klar. Den nye ungdomsuddannelse bliver et toårigt forløb, skræddersyet af eksisterende uddannelsestilbud fra blandt andet daghøjskoler, produktionsskoler og højskoler, forklarer de Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod (R). Ifølge hende har der manglet et alternativ til »restgruppen« af unge, og det behov bliver tydeligere med indførelse af adgangskrav på eksempelvis erhvervsskolerne.

»Det er klart, at når man skærper forudsætningerne for at komme ind på de almindelige ungdomsuddannelser, så skal der være et tilbud til dem, der ikke passer ind her. Det giver ikke nogen mening at presse de unge ind i uddannelserne, vi skal også have uddannelser, der passer til de unge,« siger hun.

Den fleksible ungdomsuddannelse skal udgøres af forløb 15 til 20 steder i landet, hvor de forskellige uddannelsessteder samarbejder i konsortier. De unge fordeles i klasser med cirka 15 elever, og det er regeringens forventning, at cirka 3.000 unge hvert skoleår vil blive visiteret til uddannelsen. Efter to år vil de så være uddannet erhvervsassistenter, eksempelvis inden for turisme, service, miljø og genbrug eller motor og mekanik.

»Styrken er, at uddannelsen stykkes sammen af skoler, der bidrager med det, de er bedst til. De unge får et assistentniveau, der kan føre til job med det samme, og hvor de er langt bedre stillet end en ufaglært, men som forhåbentlig også kan motivere nogle til at tage en erhvervsuddannelse,« siger Lotte Rod.

Regeringens plan får en blandet modtagelse hos sekretariatsleder Trine Bendix Knudsen fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er paraplyorganisation for en lang række folkeoplysende organisationer, blandt andet landets daghøjskoler og produktionsskoler.

»Nogle af de unge er startet om og om igen på den samme uddannelse, og de kan ikke se et formål med det. Med en fleksuddannelse kommer de ind i forløb, hvor nogen har tænkt over, hvorfor de først skal igennem det og det på en daghøjskole, og så videre til en produktionsskole og så videre. Men det er måske at oversælge uddannelsen at kalde den fleksibel. Det er for standardiseret, at det bliver en model på to år med faste hold. Vi havde gerne set mere individuelle forløb, for de helt svage unge har meget individuelle forudsætninger,« siger Trine Bendix Knudsen til Berlingske.

Også Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund (Ø), understreger, at der skal kunne skræddersys løsninger til den enkelte.

»Det vigtige er, at det bliver nemmere at lave individuelle forløb, men der skal også være hold, og her lyder det rigtig godt med en størrelse på 15. Der har været behov for det her, siden man nedlagde den fri ungdomsuddannelse,« siger Rosa Lund, der glæder sig over, at regeringen med fleksuddannelsen ikke blot lægger op til et forberedende forløb, der skal sende elever videre i anden uddannelse, men også en selvstændig uddannelse.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) forventer chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, at regeringens nye uddannelse kun bliver en overgangsordning, indtil det kompetenceløft, som eksempelvis folkeskolereformen sigter mod, slår igennem.

»Vi anerkender, at regeringen vil prøve at håndtere det problem, at vi har en stor gruppe unge, der mangler de basale kompetencer til at kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Men på sigt har vi ikke brug for en fleksuddannelse,« siger han og uddyber, at den nye uddannelse ikke må fortrænge de nuværende uddannelsestilbud, eksempelvis produktionsskolerne, og at det skal sikres, at der er beskæftigelse til de unge for enden af den nye fleksuddannelse.

Dagens Gossip