Ny ulykke under katastrofen: Søfolk dør under bugsering af udbrændt færge

To albanske søfolk er døde efter at være ramt af et kabel, der forbinder en slæbebåd med en udbrændt græsk-italiensk færge.

Det oplyser den italienske flåde og havnemyndighederne i den albanske by Vlore.

Færgen var natten igennem blev trukket af slæbebåden, da kablet bristede.

- En mand døde på stedet, da et kabel sprang efter at have sat sig fast i en propel. Den anden døde om bord for få minutter siden, da han blev tilset af et helikopter-medicinhold, siger en repræsentant for havnemyndighederne i Vlore.

Italiens kystvagt oplyste mandag aften, at i alt 10 mennesker havde mistet livet under den færgebrand, der opstod om bord på skibet Norman Atalantic.

Skibet havde været i brand siden søndag med langt over 400 passagerer og besætningsmedlemmer om bord. Først i løbet af mandagen lykkedes det at redde alle passagerer og besætningsmedlemmer i sikkerhed.

Fartøjet, som havde over 200 biler om bord, var ude af stand til at manøvrere.

Færgen tilhører rederiet Anek Lines, og det var på vej fra den græske havneby Patras til Ancona på den italienske østkyst, da ilden brød ud.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip