Ny undersøgelse: Danskerne vil have bedre mobildækning

December er måneden hvor man kan ønske en masse gode ting, både i julegave eller som nytårsønske. Derfor har YouGov, for Telia, spurgt danskerne hvad deres største ønske er for mobilnetværket i 2014.

Det danske mobilnetværk ofte ros i forhold til, hvad mange andre lande har som standard. Og selvom mobilnetværket i Danmark har undergået markante opgraderinger de seneste år, så er det altså ikke nok. Vi har dog set udrulningen af 4G-netværket og sammenlægningen af Telia og Telenors netværk.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om 4G

Den nye undersøgelse viser, at halvdelen af de adspurgte danskerne mener, at den geografiske udbredelse er vigtigst, når det handler om udviklingen af mobilnetværket.

Men foruden en bedre geografisk udbredelse, så ønskede godt hver sjette (18 procent) noget hurtigere mobildatatrafik, mens 15 procent efterspurgte et mere stabilt netværk.

 - Vi er jo i Danmark allerede forkælet med et af de hurtigste netværk i verden – herunder 4G, hvor vi dækker mere end 75 % af befolkningen. På den baggrund er det logisk, at kunderne fokuserer på at få elimineret de steder på landkortet, hvor de fx må ’nøjes’ med 2G, siger Christoph Nørgaard, der er privatkundechef i Telia.

LÆS OGSÅ: Vilde mobilhastigheder og lavere priser på vej

De tre ønsker, som flest i undersøgelsen havde til forbedringen af det danske mobilnetværk i 2014 var:

1. Bedre dækning (geografisk udbredelse)

2. Hurtigere mobildata (kapacitet)

3. Færre udfald (stabilitet)

Undersøgelsen viser også, at top 3-ønskerne er ens over hele landet, dog er der også interessante forskelle på prioriteringerne i de enkelte landsdele. Eksempelvis er man i Hovedstadsområdet ikke helt så fokuseret på netværksdækning, som i Sydjylland, til gengæld ønsker flere i Hovedstaden hurtigere datatrafik.

Det er dog ikke kun netværkene, som er skyld i den dækning, man oplever som forbruger, for også telefonens antennekvalitet spiller en rolle.

Mere til historien

Netværkssammenlægningen mellem Telenor og Telias 3G-netværk startede i maj måned i år og forventes at blive afsluttet i løbet af april måned 2014. I 2014 vil Telia og Telenor desuden slå deres 2G-net sammen, hvilket vil betyde man kan ringe og sende beskeder steder, hvor det tidligere har været svært at få forbindelse.

Du kan på dette kort følge udviklingen på landsplan – kortet opdateres i takt med, at netværket lægges sammen i de enkelte områder i Danmark.

Skrevet af Lene Birkeslund, meremobil.dk.

Dagens Gossip