Ny undersøgelse: Gåtur er lige så sundt som løb

Det er forskere ved Lawrence Berkeley National Laboratory i USA, der har undersøgt mere end 48.000 mennesker for at nå frem til konklusionen.

Gennem seks år har forskerne fulgt godt 15.000 personer, der gik faste ture, mens 33.000 løbere tilsvarende er indgået i undersøgelsen.

De undersøgte er alle i alderen fra 18 til 60 år, og konklusionen er altså, at det er lige så godt for helbredet at gå som at løbe.

Det er tidsskriftet Arteriosclerosis, Thrombosis and Vascular Biology, der skriver at gåture er lige så effektive i forhold til at forebygge forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes samt forhøjet kolesteroltal.

Forudsætningen er dog, at man går noget længere, da løberne forbrænder mere energi på kortere distancer.

Så på med skoene, og ud at gå.

Eller du kan kombinere det, så du løber på dage hvor du har mindre tid - og går på de øvrige dage hvor tiden er bedre.

Hvad er din erfaring med gåture kontra løb?

Dagens Gossip