Ny undersøgelse: Sådan fungerer Twitter - se hvordan du bliver mere læst

Holdningerne i twitter samler sig nemlig meget hurtigt til en konsensus, og de første på tasterne og dem med de fleste følgere betyder mest for, hvor konsensus lander.

Ved at analysere tweets med en særlig algoritme, kan du beregne dig til endnu større indflydelse, skriver ScienceFix.dk.

Holdninger til et emne veksler voldsomt, lige når det kommer på twitter, men efter kort tid er der konsensus i de tweets, du møder. Konsensus samler sig om de holdninger, som kom først om politik, produkter og meget mere.

Hvis du har et stort netværk på twitter, så får dine holdninger endnu større gennemslagskraft. Det viser et nyt studie af seks millioner tweets, og forskerne bag det mener, at det vil få stor indflydelse på, hvordan virksomheder og politikere vil bruge twitter i fremtiden.

Men folk med andre meninger end den, som konsensus samler sig omkring, ændrer faktisk ikke holdning. Deres tweets drukner bare i havet af andre tweets, som får flere endorsements.

Skal dit budskab betyde noget, skal du derfor melde hurtigt ud, og du skal desuden have mange følgere, så du kan få støtte til dine tweets, og på den måde drukne de andres tweets.

Og så kan du lige regne lidt på det.

Det nye resultat bygger på udviklingen i holdningerne i tweets om iPhone4 og Blackbarry. Forskerne analyserede seks millioner af de små tweets på op til 140 tegn, og det viste sig, at holdningerne til dem hurtigt stabiliserede sig omkring konsensus.

Til deres arbejde brugte de en algoritme til at analysere de mange tweets, og forskerne konstaterer, at både politikere og firmaer vil få meget ud af at studere sådanne algoritmer.

Forskerne offentliggør deres resultater i tidsskriftet Chaos.

Artiklen er leveret i samarbejde med ScienceFix.dk.

Dagens Gossip