Ny undersøgelse: Vi takker mindst svigerforældrene

Får svigermor en tak for at have passet børnene? Og får børnene en tak for at have ryddet ud efter aftensmaden?

En ny undersøgelse, som YouGov har lavet i samarbejde med Merci viser, at vi danskere er helt bevidste om, at vi ikke er gode nok til at takke dem, der fortjener det. Det er især bedsteforældrene, lærerne, chefen og svigerforældrene, der står sidst i køen, når vi siger tak.

Vi takker nemlig primært vores partner i hverdagen. Herefter viser undersøgelsen, at 43 pct. af kvinderne takker vennerne, og 39 pct. af mændene takker kollegaerne. Kvinderne er i øvrigt bedst til at takke både børn og forældre sammenlignet med mændene.

Læs på Soendag.dk, hvorfor Anette Heick sagde nej tak til at møde Barack Obama.

Mændene er dårligst til at takke

Undersøgelsens resultater peger også på, at 26 pct. mener, vi bør takke vores partner oftere, og 25 pct. mener, vi i højere grad bør takke fremmede personer såsom en butiksansat eller taxichauffør, som gør vores hverdag lidt lettere.

21 pct. mener, det er vores forældre, vi oftere skal takke.

Det er mændene, der er dårligst til at sende taksigelser af sted til omgivelserne. Kun 29 pct. er opmærksomme på at sige tak til dem, der fortjener det, og 13 pct. indrømmer, at de som oftest glemmer at sige tak i hverdagen.

Undersøgelsen viser dog, at de yngre mennesker faktisk er bedre til at få sagt tak. 42 pct. af de 18-35-årige siger tak hver dag, mens det kun gælder for hver tredje dansker over 55 år.

Læs på Femina.dk, hvordan du siger nej tak til stress.

Af Mia Qvist Scheelsbeck, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV