Ny undersøgelse viser at vi nu sorterer i vores venner på Facebook

Vi betragter efterhånden Facebook som så alvorligt et medie, at vi er begyndt at rydde op i vores venner på sitet.

Det er en ny undersøgelse fra Pew Research Center Washington der viser, at vi vælger de irriterende eller pinlige typer fra, og i det hele taget rydder kraftigt op.

Undersøgelsen omhandler 2.000 voksne brugere på de sociale medier, og den viser klart at vi ikke er ligeglade med hvem vi er venner med mere. Sådan var det mere i starten, hvor det for mange bare handlede om at have mange venner.

- Facebook begyndte med at være et sjovt medie, hvor folk delte til højre og venstre af billeder og spil. I dag er Facebook blevet en forlængelse af vores virkelighed. Sjov og ballade er pludseligt blevet til vores online identitet, og det gør det oplagt for folk at rydde op, siger Anders Colding-Jørgensen, der er internetpsykolog med speciale i sociale medier til jp.dk.

For det betyder noget at vise andre hvem vi i virkeligheden er.

- Det hele handler om vores identitet. Vi overvejer i højere grad, hvad vi foretager os på sociale medier, i forhold til hvordan det får os til at se ud. I 2009 tænkte man 'wauw, er du på Facebook? Tilføj mig'. I dag overvejer vi snarere, om det i virkeligheden er en ven, vi gider at slæbe rundt på?, siger han.

Det er i øvrigt lidt oftere kvinder end mænd, der sletter venner fra deres Facebook-profil.

Bliv ven med netnyhederne.dk på Facebook - vi er ikke irriterende :-)

Dagens Gossip