Ny vælgermåling: Se hvor få danskere der ville stemme på Helle og S

Den historisk lave tilslutning er den laveste siden valget i 1898, hvor partiet fik 14,2 procent af stemmerne.

Vælgerflugten ærgrer partiets politiske ordfører, Magnus Heunicke (S).

»Det er for lavt i forhold til de ting, vi får gennemført. Men jeg bevarer da kampgejsten, for der er så meget at kæmpe for. Ikke mindst når vi får så dårlige målinger,« siger han.

Magnus Heunicke henviser til, at S arbejder på at styrke den private sektor for at få råd til at udvikle den fælles velfærd.

Det er dog lige nøjagtig Socialdemokraternes problem i en nøddeskal, vurderer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»Det er politikken den er gal med. Vælgerne kan ikke genkende Socialdemokraterne længere. Hvis S skal vende udviklingen frem mod næste valg, skal de ændre kurs. Men det har jeg svært ved at se for mig,« siger han.

Rune Stubager vurderer, at det kan blive vanskeligt for Thorning at løfte partiet over 20 procent ved næste valg.

»Det bliver vanskeligere dag for dag. Og det kan blive værre i denne uge, hvor regeringen ventes at blive enige med Venstre om at sænke selskabsskatten betalt at lavere offentlig vækst,« siger han og tilføjer, at en regeringsblok aldrig før har været så langt bagud i en vælgermåling.

Dagens Gossip