Ny Walking Dead-forlystelse spreder rædsel: Tør du prøve den?

Skrevet af Christina Ledertoug

05/07/2016

Dagens topnyheder

Hvis du ikke er bange for at blive skræmt fra vid og sans af blodtørstige og menneskeædende zombier, så er den nu du skal pakke kufferten og sætte kursen mod Universal Studios Hollywood i Californien.

Dem enorme forlystelse- og temapark har nemlig netop nu slået dørene op for forlystelsen ”Walking Dead”, som er bygget op over det populære univers fra tv-serien af samme navn, hvor Rick Grimes nedkæmper zombier i kampen for at overleve.

Her skal gæsterne i gennem en labyrint af skræk og rædsel, hvor uhyggen og levende døde venter om hver et hjørne.

Selve bygningen, som man befinder sig i, ligner Harrison Memorial Hospital, som er det sted, hvor seerne af den populære serie første gang møder Rick Grimes.

Her kommer man også igennem flere velkendte scener og locations fra "The Walking Dead".

Labyrinten er bygget op på den måde at sensorer undervejs vil registrere, at man kommer, hvilket vil sætte hændelser i gang, der kan tage livet af selv den mest hærdede gyser-elsker.

Og før man ved at det, ser man sig selv omringet af zombier, der lugter blod og friskt menneskekød.

Af dømme på nedenstående video, der viser noget af forlystelsen, skal man virkelig tage mod til sig inden man begiver sig ind i ”Walking Dead”,-universet.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: