Nyansat Hughes vil lukke munden på kritikkerne

Det sker efter den tidligere angribers fejlslagne ophold i QPR, hvor han trods mange dyre indkøb frem til seneste sæson aldrig fik holdet til at præstere.

Ja, faktisk vandt QPR ikke én eneste kamp i de 12 i den netop overståede sæson, Mark Hughes fik, før han blev fyret og erstattet med Harry Redknapp.

Men nu er Mark Hughes klar til at modbevise skeptikerne.

- Jeg har lyttet til, hvad folk har sagt om mine evner som manager, og jeg kan forsikrer jer om, at jeg vil bruge det som motivation, siger Mark Hughes til BBC og fortsætter:

- Jeg har vel omkring 270 kampe som manager, men folk har det med kun at se på sidste sæson, siger han og henviser formentlig til sin tid som manager i Blackburn, Manchester City og Fulham.

Hos tilhængerne i Stoke er begejstringen over holdets nye manager, efter syv år med Tony Pulis ved roret, til at overse.

Det forklarer formanden for klubbens officielle fanklub.

- Hvis du spørger størstedelen af Stokes fans, så er Mark Hughes ikke deres førstevalg. Men når det er sagt, så må vi støtte op om den, som klubbens formand har valgt at ansætte. Vi må bare håbe, at han viser os, vi tog fejl, siger Bryan Shaw.  

En enkelt Stoke-tilhænger har allerede markeret sin utilfredshed med holdets nye manager ved at parkere en bil foran Stokes stadion med et stort skilt på ladet med påskriften: 'Hughes ud!'. 

 

Dagens Gossip