Nybagt far fra SaudiArabien skyder læge kort efter han leverer konens barn

Det slog klik for en saudiarabisk mand, da han hørte, hvordan hans kones fødsel var foregået.

Den kommende far havde givet klart udtryk for, at det kun var kvindelige læger og jordemødre, der måtte være tilstede på konens fødestue på The King Fahad Medical City i byen Riyadh i Saudiarabien. Men det endte med at være en mandlig læge, der tog imod barnet. Det skriver Daily Mail.

At en anden mand havde set hans kone nøgen, var for meget for den nybagte far, der kort efter fødslen hastede til hospitalet.

Her gav han udtryk for at han meget gerne ville møde den mandlige læge og takke ham for hans indsats. I stedet kvitterede den rasende far med at skyde lægen med en pistol i hospitalets have.

Selvom faren flygtede fra gerningsstedet i en fart, blev han hurtigt anholdt af politiet.

Lægen røg med det samme på intensiv, og det forlyder, at han er i bedring og vil overleve.

Episoden fandt sted i april.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip