Nybagt mor i chok: Siamesiske tvillinger deler næsten hvert eneste organ

En mor fra Indien er efter eget udsagn knust, efter hun har født siamesiske tvillinger, som stort set deler alle indre organer.

Sagen er endnu mere spektakulær, fordi der er tale om en dreng og en pige. Siamesiske tvillinger er som regel af samme køn, skriver Daily Mail

Tvillingerne har hver deres sæt arme, men deler et par ben.

Deres 24-årige mor, Shivrajo Devi, fødte på en privatklinik i landsbyen Buxar onsdag aften. Tvillingerne fik det dog hurtigt dårligere. Derfor blev de flyttet til Sadar Hospital, hvor de kunne få behandling på neonatal-afdelingen.

- De sidder sammen fra hoften, og kun et sæt kønsdele er synlige, hvilket er fra en pige. Selvom de andre par kønsdele mangler, har vi en mistanke om, at det andet barn er en dreng, hvilket gør denne sag endnu mere sjælden, fordi siamesiske tvillinger som regel er af samme køn, lyder det fra lægen Raj Kumar Gupta.

De knuste forældre var desværre nødt til at tage børnene med hjem, kort efter de var blevet flyttet til det større hospital. De kunne nemlig ikke betale regningen.

Læs også: Far efterlod ham som straf: 7-årig dreng fundet efter en uge i japansk bjørneskov

Forældrene havde ingen anelse om, at de ventede siamesiske tvillinger. Til trods for at være blevet tjekket og skannet igennem graviditeten.

- Mit hjerte er knust, og jeg håbede, at lægerne kunne redde deres liv, men når læger afviser dem, ved jeg ikke, hvad der vil ske med dem nu. De sagde til os, at babyerne ville være nødt til at komme i en glasboks, hvis vi skulle tage dem med til en stor by som eksempelvis Delhi for at blive behandlet, siger Shivrajo Devi.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV