Nybagte forældre sendte besked til forkert nummer - hvad der skete, vil få dig til at smile

Glæden var ikke til at tage fejl af, da et vordende forældrepar fra sygehuset ville underette deres familie og venner om den kommende familieforøgelse.

Derimod tog de fejl af et telefonnummer, så de kom til at sende det glade budskab til en forkert modtager.

-Tillykke, men jeg tror, at I har fået fat i det forkerte nummer, svarede modtageren høfligt på sms-beskeden.

Den 'forkerte' modtager fik senere tilsendt et fotografi af den nybagte mor med det lille spædbarn:

- Jeg ved ikke med jer, men drengene og jeg vil gerne kigge forbi, så vi kan få taget et foto med babyen, lød det kvikke svar fra modtageren af baby-fotoet.

De nybagte forældre sendte en undskyldning retur, men fik sig en overraskelse i den efterfølgende besked.

Den ufrivillige modtager af beskederne om familieforøgelsen svarede med et spørgsmål om, hvor familien var på hospitalet i den amerikanske delstat Georgia.

Forældrende svarede på beskeden ved at oplyse nummeret på den hospitalstue, hvor de var med deres lille guldklump.

En fyr ved navn Dennis Williams bankede få øjeblikke senere på døren til stuen, hvor Mark og Lindsey var med deres nyfødte barn.

Læs også: Mor til tre var for tyk til at flyve - så tog hun en drastisk beslutning

Dennis Williams havde taget sin bror med til det usædvanlige hospitalsbesøg, og de kvitterede for gæstfriheden ved at give en gave til den lille baby.

Nu har forældrene delt korrespondancen på det sociale medie Imgur, hvor over 300.000 mennesker på et døgn har læst historien om den forkerte, men meget flinke modtager af sms-beskeden. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip