Nyborg Gymnasium får ny rektor

Skrevet af Elo Christoffersen

05/11/2012

Mest læste i dag

Nyborg Gymnasium får ny rektor den 1. februar 2013. Valget er faldet på vicerektor Trine Rhein-Knudsen, Fåborg Gymnasium.

Skolens nye rektor er 54 år og kommer fra en stilling på Fåborg Gymnasium, hvor hun tiltrådte som vicerektor i foråret 2012. Nyborg Gymnasiums nye rektor, der er cand.mag. i engelsk og fransk, har været vicerektor i en årrække på Roskilde Katedralskole. Hun har tillige ledelse og undervisningserfaring fra VUC-området. Trine Rhein-Knudsen har endvidere en masteruddannelse i gymnasiepædagogik med speciale i ledelse. Nyborg Gymnasium får således en meget kompetent rektor – såvel ledelsesmæssigt som fagligt.

Nuværende rektor Hanne Josephsen fratræder med udgangen af december måned, og vicerektor Per Juul Larsen konstitueres i januar måned.