Nybyggerne ventes at trække flere tusinde gæster til Vonsild

Over en halv million danskere har fulgt Nybyggerne på TV2, og derfor ventes flere tusinde at dukke op til åbent hus lørdag og søndag, når de fire familier åbner deres huse for alle interesserede i Christiansmindeparken i Vonsild.

Baseret på seertallet og andre lignende arrangement, forventer arrangørerne, Skare Byg og Kolding Kommune, at 6-8.000 besøgende kommer forbi de to dage. Det skyldes dels, at mange seere har fulgt med hver onsdag og dels at den populære tv-vært, Peter Ingemann, holder flere oplæg sammen med de fire familier.

Parkering og ensretning

Mange vil ankomme i bil, og kommunen forsøger at begrænse eventuelle trafikale gener for området bebeboere. Det betyder, at der vil være flere ændringer i trafikken:

• Hoppesvej ensrettes på strækningen fra Delken til Ødisvej.

• Der bliver skråparkering på vestsiden af Hoppesvej

• Der kan parkeres på Teglvænget

• Indkørsel til Christiansmindealle spærres. Beboerkørsel vil dog være tilladt.

Der er sat vejvisning til arrangementet og til parkeringspladserne allerede fra motorvejen ved frakørsel 65 Kolding Syd.

Alle lokale opfordres til at cykle eller gå ud til området. Det er muligt at tage Bus 134 eller bysbus 3 og gå det sidste stykke hen til Christiansmindeparken.

Dagens Gossip