Nye anklager: USA spionerer mod ambassader

Et af de lækkede dokumenter indeholder en liste med navne på 38 ambassader og EU-missioner, der har været udsat for et ekstraordinært spektrum af spionagemetoder, skriver The Guardian søndag aften.

Overvågningsmetoderne spænder over alt fra virusinfiltration af elektronisk kommunikationsudstyr til direkte aflytning.

Udover at overvåge typiske, ideologiske modstandere og lande i Mellemøsten, så har USA blandt andet aflyttet og overvåget en række EU-missioner samt de ??franske, italienske og græske ambassader.

USAs efterretningstjeneste har derudover spioneret mod en række af sine andre allierede, herunder Japan, Mexico, Sydkorea, Indien og Tyrkiet, skriver The Guardian.

En af aflytningsmetoderne har kodenavnet Dropmire, fremgår det af et af de lækkede dokumenter, hvori det beskrives, at en faxmaskine på EUs ambassade i Washington er hacket. Fra denne faxmaskine sender ambassaden dokumenter til udenrigsministerier i europæiske hovedstæder, står der i dokumentet, og målet med USAs overvågning har angiveligt været at opsnappe konflikter mellem EU-medlemslande.

Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel afslørede tidligere søndag, at EU-institutioner, herunder EUs hovedkvarter i Bruxelles, har været mål for den amerikanske efterretningstjenestes spionage. Denne afsløring bygger ligeledes på strengt fortrolige dokumenter, som Edward Snowden har lækket.

Søndag krævede EU-kommissionen, den tyske justitsminister og en række fremtrædende Europaparlamentarikere svar fra USA på forlydender om, at amerikanerne skal have overvåget EU-kontorer.

Tidligere på måneden krævede de amerikanske myndigheder Edward Snowden udleveret fra Hongkong, som han flygtede til for at undgå retsforfølgelse i USA. Han befinder sig nu i Rusland, hvorfra han har søgt asyl i Ecuador.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip