Stigende udgifter til nye behandlingsformer og ny, dyr medicin, flere ældre og længere levetid trykker sundhedsvæsenets økonomi nu og i mange år frem. Det risikerer gradvist at presse den offentlige økonomi ud af gevind.
Det viser beregninger, som analyseinstituttet Dream har foretaget for Danske Regioner.
De punkterer den gængse opfattelse af, at det voksende antal ældre er den vigtigste årsag til stigende sundhedsudgifter.
Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil sundhedsudgifterne frem mod 2060 stige med 47 procent.
14 procent skyldes flere ældre, 14 procent tilskrives højere levealder, og 19 procent skyldes, at der hele tiden kommer nye og dyrere behandlingsformer til.
Men hvor de to første faktorer har en grænse, så gælder det ikke mervæksten i ny behandling og medicin.
- De seneste ti år har det primært været ønsket om at tilbyde bedre behandlinger, der har presset sundhedsudgifterne. Effekten af sund aldring spiller i høj grad ind, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.
- De 70-årige i 2026 vil ikke være nær så meget i kontakt med sundhedsvæsenet som de 70-årige er i dag.
De næste 20 år vil de store krigsårgange lægge yderligere pres på sundhedsøkonomien.
Konklusionen er, at samfundet og regionerne har et stort ansvar for at prioritere, mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
- Vi har med succes på få år hævet levealderen markant. Men den faglige udvikling ruller bare videre.
- Vi er nødt til i åbenhed at drøfte, hvordan vi håndter den udfordring, så fremskridtene fortsat kommer hele befolkningen til gavn og ikke bare den tredjedel, der har råd til at sikre sig med dyre forsikringer, siger han.
Danske Regioner er onsdag sammen med Lægeforeningen vært for en stor konference om prioritering i sundhedsvæsnet. Den skal lægge grunden for kommende konkrete udspil.
- Vi skal have modet til nu at sige, at det er områder, hvor de behandlingsmæssige fremskridt er så marginale og dyre, at vi ikke gør brug af dem, siger Bent Hansen.
/ritzau/
