Nye beviser i sag om røveri mod højgravid i Valby

To voldstiltalte mænd fulgte ikke efter deres påståede højgravide offer i en bus, inden hun blev overfaldet 23. januar.

Det er kommet frem i forbindelse med afspilningen af en overvågningsvideo onsdag ved Retten på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ: Blev overfaldet som højgravid: Nu har Joana født

Overvågningsbillederne viser, at det var to andre mænd, formentlig to, som er eftersøgt i sagen, og ikke de tiltalte, der fulgte efter den 42-årige kvinde i en bus og angiveligt skulle have overfaldt hende ved et stisystem i Valby.

En 16-årig og en 18-årig er tiltalt for røveriet, mens det er stadig ikke lykkes politiet at finde de to andre formodede gerningsmænd.

Anklager Esben Arenfeldt viste onsdag en overvågningsvideo fra Nørrebro Station frem i retten, der viser fire mænd, der følger efter kvinden, da hun stiger på s-toget. Forinden havde hun vekslet 29.500 kroner på Heimdalsgade i København.

LÆS OGSÅ: Overfaldt højgravid i Valby: Nye fotos af efterlyste voldsmænd

Men ud fra videobillederne at dømme, så var det ikke den 16-årige og den 18-årige, som fulgte med kvinden frem til overfaldsstedet.

Den 16-åriges og 18-åriges forsvarere, Lene Sejersen og Knud Vedelby, slog fast, at det ikke var deres klienter, der fulgte efter kvinden i bussen. Og det fik de medhold i fra sagens anklager.

Kvinden, som var gravid i syvende måned, blev angiveligt både slået i ansigtet og sparket i maven af de to eftersøgte mænd.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den højgravide kvinde fik også sprøjtet peberspray i ansigtet, hvorefter gerningsmændene tog hendes taske med de 29.500 kroner.

/ritzau/

Dagens Gossip