Nye beviser mod fynsk sexkrænker

Fyns Politi har fundet rester fra en rød plastikstrip, som manden har anvendt ved overgrebet på den ene pige i Øster Skerninge- Plastikstrippen er fundet i mandens tidligere bil, oplyser lederen af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Fyns Politi, Henrik Justesen.

Han siger, at det nye fund styrker politiets beviser.

»Med fundet af den røde plastikstrip har vi fået slået fast, at overgrebet foregik i den røde Opel Astra. Det passer også med, hvad han har forklaret til os tidligere,« forklarer Henrik Justesen.

Den 40-årige mand har erkendt, at han stod bag krænkelserne af de to piger, som var ti og 11 år, da overgrebene fandt sted på Øst- og Sydfyn. Han solgte efterfølgende sin røde bil, som politiet siden har fundet frem til og ransaget.

BNB

Dagens Gossip