Nye bødetakster: 57 fartsyndere må til lommerne i København

57 bilister kan nu se frem til at stifte nærmere bekendtskab med de nye bødetakster, efter at Københavns Vestegns Politis har været på vejene de seneste par dage,

De 57 står nu til en bøde på minimum 2.000 kroner efter de nye bødetakster pr. 1 januar 2012.

Husk at blive ven med os på Facebook - klik her

- Folk kører alt for stærkt. Jeg håber, de nye bødetakster, kan få folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de trykker på speederen, siger Per Hansen, der er leder i Københavns Vestegns Politis Færdselssektion.

Tirsdag den 3. og onsdag den 4. januar udførte Færdselssektionen ved Københavns Vestegns Politi hastighedskontroller i Ballerup og Hvidovre, og der var nok at se til.

Tirsdag: På Ballerup Boulevard ved Tonsbakken i begge retninger, hvor der må køres 70 km/t. Her blev 18 borgere målt i for høj fart og står til et klip i kørekortet og bødestraf.

En bilist kørte 106 km/t og står ud over klip til en bøde på 3.000 kr. En anden bilist kørte 105 km/t, havde glemt sit kørekort, og uden at bruge sele – og står ud over klip til en bøde på 5.500 kr.

På Byvej i Hvidovre i begge retninger, hvor der må køres 50 km/t. 16 borgere står til klip i kørekortet og bødestraf. Tre vil få deres kørekort betinget frakendt. Højeste hastighed blev målt til 87 km/t. og udløser en bøde på 3.500 kr. ud over betinget mistet førerret.

Onsdag: På Vestbuen/Sommerbyen i Ballerup, hvor der må køres 60 km/t. Herfra kan 18 borgere se frem til klip i kørekortet. Yderligere to mister desuden førerretten betinget og ubetinget.

Sidstnævnte borger kørte 144 km/t og kan forvente en bøde på 7.500 kr. ud over at miste retten til at køre bil.

Dagens Gossip