Nye bryster er vigtigere end gælden

- Det er noget rod, det her, siger et af 'Luksusfælden's eksperter, Sara Kaae, i aften på TV3.

Her er eksperterne på besøg hos parret Tanja og Lasse i Ejstrupholm.

Og der er store økonomiske problemer. 30-årige Tanja har en gæld på næsten en million kroner, og hun har ingen idé om hvorfor den er vokset sig så stor.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her.

Hun afdrager ikke - men til gengæld sparer hun op til et par nye bryster af de børnepenge, hun får af sin ældste datters far hver måned.

Tanja er også storryger og ryger 20 cigaretter om dagen, selvom Tanja og Lasse venter barn om seks måneder.

Lasse har derimod styr på tilværelsen. Parret bor i hans hus, som han købte for tre år siden, og han betaler punktligt af på gælden hver måned.

Men drømmen er at få råd til et større hus på landet. Det ligger dog ikke lige for. Fortsætter Tanja sin økonomiske glidebane kan parret forvente at være gældsfri om 40 år.

- Så er I nærmest gået på pension, siger ekspert Thomas Dam Sander til det unge par.

Men der er muligheder for, at det kan komme til at gå hurtigere. Men det kræver, at Tanja og Lasse er villige til at skære ned på forbruget. Se i aften, hvad eksperterne foreslår.

'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20.00

Dagens Gossip